mandag den 4. januar 2016

Uge 1 - første uge efter ferien.

Så er vi startet efter ferien, og sikke en energi! Vi har brugt mandagen på at rydde lidt op i klassen og pille julepynten ned - så tjek lige skoletaskerne, for der kom nogle fine tegninger med hjem!
Denne uge er lidt speciel. For det er den sidste uge jeg, sådan rigtigt, har gul som en fast klasse. Liselotte vender nemlig langsomt tilbage, og vil være en del af undervisningen i denne uge, med henblik på muligvis at vende tilbage i uge 2. Dette vil i selvfølgelig få mere information om, når vi ved mere.
I denne uge skal vi snakke lidt om, hvad vi snakkede om før vi gik på juleværksteder. Vi vil gennemgå, og prøve at skrive et resumé, samt læse nogle korte tekster..
Da vi ikke så, så meget til hinanden i uge 51, har ungerne først fået deres diktat-hæfter tilbage i denne uge. Med flotte resultater! vi vil selvfølgelig øve diktat som vi plejer i denne uge, hvor ordene er: franskbrød, Mette, dansker, København, konge, engel, efterår, blomst, betjent, Danmark.

Mvh. Maja ☺

Ingen kommentarer:

Send en kommentar