Kære børn og forældre i gul,
Velkommen tilbage til skole-
forhåbentlig er alle børn godt tanket op med oplevelser, hygge og
tid enten af jer, bedsteforældre eller andre. Dejligt er det, at
dagene er blevet længere og foråret ligger på lur.
Jeg vil gerne til at bruge bloggen til
at lægge ugeplan ud til jer. Det skal gerne gøre det mere
overskueligt for jer i forhold til ugens program og lektier. Fremover
vil jeg lægge næste uges plan og en lille hilsen ind hver søndag
aften.
I forhold til de små bøger så er de
blevet mærket med forskellige farver efter sværhedsgrad.
1)Grøn 2) Grøn Grøn 3) Lys blå
4) Lys blå Lys blå
5)Mørk blå 6)Mørk blå mørk blå.
(Det er måske lettere at forstå,
mærkningen når I ser kasserne.)
Inddelingen er selvfølgelig
vejledende, for nogle børn vil nogle bøger fra gr. 3 måske virke
lettere end dem fra gr. 2.
I må altid gerne hjælpe børnene med
at bytte bøger. Hvis der er bøger uden mærke, skal de bare lægges
på mit bord.
Børnene får nye siddepladser i morgen
og denne gang kommer alle til at sidde pige-dreng. Jeg tror, det er
godt for dem og med til at give flere relationer piger og drenge
imellem. Som I kan se i ugeplanen, skal vi til at lave små
dramastykker, her vil jeg også blande dem i grupperne.
Gul er fortsat en rigtig dejlig gruppe,
der generelt har det godt med hinanden og er gode ved hinanden. Det
er en fornøjelse at være deres gruppelærer.
Kærlig hilsen Lise Lotte