Kære gule børn og forældre,
Tusind tak for en fantastisk lejr. Det var skønt at være afsted med en flok glade, dygtige og sociale børn. De klarede det rigtig flot - jeg er virkelig imponeret.
De var gode til at lege og hygge. Gode til at være sammen og gode til at være væk fra mor og far.
En del af pigerne havde nogle diskusioner og blev ind imellem sure på hinanden. Men ikke ret længe ad gangen. De blev hurtigt gode venner igen og hyggede sig. Der foregik også lidt mellem drengeværelset og pigeværelset, men ikke noget der var noget stort.
Tirsdag var den store udflugts dag, hvor vi gik 2x4.5 km. Det klarede alle super flot. På Mosebrugscenteret var det en fornøjelse at have 36 børn med. De lyttede, kiggede og var meget optaget af udstillingen og af det guiden fortalte. Vi var et par stolte lærere og hørte guiden sige til sin kollega: " De er 36 - det skulle man ikke tro!"
Tusind tak for hjælpen til alle jer forældre der var forbi. Særligt tak til Karina. Tak fordi jeg slet ikke skulle tænke på noget, der havde noget med måltider at gøre.
Denne uge kommer vi til at arbejde med oplevelser fra lejren- se ugeplan.
Venlig hilsen Lise Lotte
Billeder fra lejren følger....
Ingen kommentarer:
Send en kommentar