Kære forældre,
Jeg har lige opdaget, at jeg i sidste uge fik byttet rundt på ugeplanerne for uge 9 og 10. Beklager meget. Hvis jeres barn var syg i sidste uge skal I altså lige tjekke ugeplanen for uge 9.
Ugens program ligner de forrige uger. I denne uge får de en skrivemakker, så de fast sidder to sammen, når de skriver på Pc. Så kan de hjælpe hinanden, både med at huske det tekniske, med at få idéer og med at børnestave. Børnene er meget motiverede og tålmodige, når vi arbejder med pc'erne. I sidste uge havde vi en del tekniske problemer, men nogle af dem forsvinder nok, når de får styr på at åbne og lukke computeren rigtigt ned!
LEJRSKOLE! Vi skal på lejrskole d.19-22 maj. Vi tager afsted sammen med sølv ud til Humlemosen som ligger i nærområdet. I må meget gerne sige til hvis I har lyst og mulighed for at komme og hjælpe til. I kan dele dagene op, så I skifter undervejs. Meld lige tilbage, så finder jeg ud af hvordan det kan gå op. Skulle I være mange der har lyst- så er der jo heldigvis mange lejrskoler og fælleslejre forude...
Børnene har ikke hørt så meget om lejrskolen, da der jo stadig er et stykke tid til.
Venlig hilsen Lise Lotte
Ingen kommentarer:
Send en kommentar