onsdag den 15. juni 2016

Fra engelsk idag :-)

Vi har øvet vores præsentationer. For det kunne jo være, vi kom i snak med nye mennesker i vores sommerferie. Nu kan alle fortælle lidt om sig selv og spørge løs - på engelsk, selvfølgelig ;-)

Tak for i år, Gul ...

You are the best!! 🎉👏

Kh. Louise















onsdag den 8. juni 2016

torsdag den 2. juni 2016

Tusind tak for en dejlig lejr.

Kære gul og forældre,

Mange mange tak for en super dejlig lejr.

Gul er simpelthen en rigtig dejlig gruppe: Der er en god stemning mellem børnene og de har det godt med hinanden på kryds og tværs. Det var en fornøjelse at rejse med dem!

Det fungerede godt, at pigerne og drengene boede i hver deres hytte. De hyggede sig med at have deres eget lille hus. De var gode til at hjælpe hinanden med at lave mad, rydde op efter maden og vaske op. De fik lidt hjælp til, hvordan man vasker op i hånden, så det kan de sagtens nu...

Vi vekslede lidt mellem at spise hver for sig i hytterne og at spise sammen alle mand. Det kom der jo forskellig hygge ud af. ( Særligt drengene nød at få lov til at spise foran fjernsynet den ene aften...)

Vi var på et par gode udflugter, hvor vi fik gået lidt, lyttet noget og oplevet en del.
De er nogle søde børn at have med rundt. De er høflige, rolige, interesserede og meget venlige overfor dem vi mødte.

I år var der også lidt ventetid her og der, da vi rejste med bus og tog. Det tog de rigtig fint og fandt ud af at slappe af og hygge sig i den tid.

Der var hygge på kryds og tværs, drenge og piger sammen og hver for sig. Hygge i den store gruppe og hygge i små grupper.

Mange tak for hjælpen til Peder og Mai-Britt.
Tak for alt det dejlige hjemmebag!


Venlig hilsen Robert og Lise Lotte

torsdag den 19. maj 2016

Pakkeliste

Pakkeliste

Børnene skal selv bære på deres bagage, så hjælp dem med at begrænse sig.
Max. 2 stk bagage. De skal have en lille rygsæk med til madpakke+drikkedunk( med navn) som de selv skal bære, når vi skal på tur.

Madpakke og drikkedunk til frokost mandag.

Kopi af sygesikringskort

Sovepose med lagen eller sengetøj ( der er dyner og puder i hytterne)
Håndklæde

Toiletgrej

Praktisk tøj. ( tjek gerne lige vejrudsigt)
Regnjakke
Sko der er gode at gå i.

Penalhus med blyant, viskelæder gerne nogle farveblyanter.

Bamse/tøjdyr

Lommepenge max 100,- kr.


Desuden må de gerne have:
Lommelygte
Kamera.
En bog og/eller et par Anders And blade.
Små spil, kortspil, Yatzy, Uno el. lign.
Tegneting.

Vi har fælles solcreme og myggespray med.
Vi har fælles rundboldgrej, fodbold og nogle sjippetove med.





Lejr i Silkeborg

Lejrskole til Silkeborg

Gul Gruppe er en fantastisk, dejlig og velfungerende gruppe som jeg glæder mig til at have med på lejr. De har det generelt godt med hinanden og er gode til at hjælpe hinanden og samarbejde. Der er en god stemning og tone børnene imellem, hvilket jeg også høre fra mine kollegaer!

 Så dejligt at det nu er tid til lejr!


Vi mødes ved togstationen mandag d.23/5 kl. 7.15. ( Afgang kl. 7.29)
Lejren slutter fredag d.27/5 hvor vi kommer med toget i Grenå kl. 13.23.

Vi skal med tog til Århus, hvor vi skifter til tog til Silkeborg.
 I Silkeborg skal vi skifte til en bus som kører os mod Bryrup. Her skal vi gå lidt for at komme til Velling- Koller som er en campingplads og et vandrehjem. Vi skal bo i Campinghytter. Pigerne i en hytte, drengene i en hytte og de voksne i en hytte.

Børnene kommer selv til at bære deres bagage, når vi skal skifte tog + bus, samt når vi skal gå en lille kilometer hen til campingpladsen. Derfor- hjælp dem med at pakke praktisk og enkelt. Se pakkeliste.

Vi spiser i hytterne. Børnene skiftes til at lave mad og rydde op efter mad. ( Selvfølgelig med hjælp fra en voksen, i det omfang der er behov for det.)

Tirsdag tager vi en lokal bus ind til Silkeborg, hvor vi skal på Silkeborg museum. Vi får en rundvisning,  se det berømte mosefund  Tollundmanden og høre om jernalderen. Børnene får lov at prøve dragter fra den tid og prøver at sy en lille pung.

Onsdag skal vi på tur til Himmelbjerget. Vi sejler frem og tilbage med båd fra Silkeborg.

Torsdag bliver vi på campingpladsen og hygger og laver små forskellige aktiviteter.

Børnene må gerne have lommepenge med max.100,-kr. ( De vil sikkert gerne købe en lille ting ved Himmelbjerget og/ eller Silkeborg museum) De får også lov til at købe snolder for en del af beløbet, som vi voksne aftaler med dem.

Der bliver indkøbt 5 stk engangskameraer. Børnene må gerne have et kamera med.
De må ikke have mobil med.

De skal medbringe en kopi af deres sygesikringskort. ( Meget gerne i morgen)

Husk at give besked, hvis der er noget jeg skal være særligt obs på med jeres barn.

Hvis I skulle få brug for det- kan jeg kontaktes på mobil 25567219.


Venlig hilsen Lise Lotte




onsdag den 18. maj 2016

Lejr info følger

Tjek lige bloggen i morgen.
Min datter er syg idag, så jeg når ikke lige at skrive info fra møde på før i morgen.

mandag den 9. maj 2016

Lejr info.

Hej!
Nu nærmer vi os lejr.
Vi skal til dejlige Silkeborg. Vi skal bo i campinghytter lidt udenfor Silkeborg, på Velling- Koller camping. Der ligger også et vandrehjem og en restaurant sammen med campingpladsen. Området skulle være rigtig lækkert, der er et legeområde med hoppepude og et par små klappe dyr. ( Det lyder jo som noget for Gul). Vi skal på selvfølgelig på forskellige ture, men det hører I nærmere om
Vi tager afsted mandag d.23/5 om morgenen og er tilbage fredag d. 27/5 om eftermiddagen.
 Nærmere program følger.
Vi er så heldige at få Villads mor Mai-Britt og Nanas far Peder med.
Hold øje med bloggen- der kommer snart mere info.

Vi holder også et lille lejr- info forældre møde på tirsdag d. 17/5 kl. 17-18

Venlig hilsen Robert og Lise Lotte