onsdag den 11. december 2013

Hej Gule børn,

I har fået et nyt Pelle kapitel og det må I meget gerne få læst højt.
Og hvis der er tid til det- så læs lige et kvarter i den lille bog og skriv på læse arket.
I morgen får I kapitlet som læse selv tekst.


Venlig hilsen Lise Lotte

mandag den 9. december 2013

Husk varmt udetøj tirsdag

Jeg skal være sammen med Gulgruppe i morgen tirsdag. Vi skal jule lidt i første modul, og lave bål og snobrød i byggebyen i 2. modul - så husk at have varmt tøj og varme vandtætte støvler med. Glæder mig til en dag sammen med Gul:-)
Kh Anette

søndag den 8. december 2013

Hej Gule børn og forældre,

Lige en rettelse til mandagens program, børnene skal have Rikke hele dagen og ikke Louise som jeg først havde skrevet.

Venlig hilsen og god søndag til jer Lise Lotte

fredag den 6. december 2013


Kære børn og forældre i gul.

I dag har vi set filmen Polarekspressen sammen med vores store venner. Der var nemlig opstart på Letex med jobsamtaler for de store i dag. Vi har ikke snakket, så meget om hvad Letex er, men det kommer vi til i næste uge.

Mandag og tirsdag i næste uge er der fagdage. Gul skal have værksted med Louise hele mandag og tirsdag har de ude- hygge dag med Anette. Tirsdag skal de være klædt på til at være ude. Jeg skal have matematik dage med mine matematik hold, så jeg har ikke gul de dage.

Onsdag får vi de næste kapitel af Pelle.

Derudover hygger vi os her i december. Vi åbner gaver og tænder kalenderlys. Jeg prøver at sørge for, at vi ikke har for meget på programmet, for der sker så meget for børnene her i december. Jeg kan godt mærke, at deres lunter er lidt kortere, deres kroppe har lidt mere uro og deres hoveder kan rumme lidt mindre.... Sådan er december.
Det er dejligt med al deres forventningsglæde og noget helt særligt at have en hel flok fyldt med den. Når julen er forbi og januar kommer, så bliver det jo helt almindelig hverdag igen.

Rigtig god fornøjelse med julehygge i morgen og glædelig december til jer alle.

Kærlig hilsen Lise Lotte.

torsdag den 5. december 2013

Kære gule børn og forældre,

Husk lige tilmelding til julearrangement på lørdag.

Lektie læs i de små bøger.

Vh Lise Lotte

onsdag den 4. december 2013

Hej gule børn og forældre,

Så er der et nyt kapitel med hjem, som børnene skal læse selv. Hvis nogle af dem ikke er blevet færdige med at tegne må de gerne gøre den færdig.

VH Lise Lotte

søndag den 1. december 2013

Kære Gule børn og forældre,

Glædelig december- så er det juletid igen. Hvis nogle af jer ikke skulle have læst min besked fra torsdag, så skriver jeg lige igen. I må meget gerne sende en pakke til pakkekalender, en ting til 20-25 kr. med jeres barn. Beklager jeg er sent ude, men jeg havde ikke regnet med, at de skulle have en pakkekalender. Børnene så meget skuffede ud, da de hørte det, så det skal de selvfølgelig...

I morgen kører vi almindeligt mandags program, slupleret med lidt julehygge.
Tirsdag julehygger vi med at bage pebernødder og lave julekort. Anette laver julekort med dem, der har lyst til det og jeg bager pebernødder med dem, der har lyst til det.

Så denne uges læse-selv kapitel kommer først på onsdag. Vi skriver også julekortene i løbet af denne uge.

God uge til jer alle.

Kærlig hilsen Lise Lotte